Med tilladelse fra Slangerup Lokalhistorisk Forening, gengives her indholdet af en aftægtskontrakt mellem en Far og hans Søn.
Den originale artikel har været bragt i
" Ejegod Tidende Nr.3 September2007" 
medlemsblad for Slangerup Lokalhistorisk Forening under overskriften:
 
Alderdomsforsørgelse Anno 1799.

Aftægtskontrakt mellem Smedemester Niels Johansen Schjermacher i Svaldergade og sønnen Hans Nielsen Schjermacher.

Bearbejdet Af Erik Mortensen & John Madsen.

En aftægtskontrakt var en almindelig brugt ordning på landet i ældre tid, som gik ud på at sikre forsørgelsen af den, som overdrog en fast ejendom. Aftægt var frem til begyndelsen  af 1900-tallet et centralt begreb i Danmark. Dengang havde man ikke et socialt netværk som idag. Når man blev gammel kunne man ikke få pension. Man måtte sikre sig på anden vis. For ejere af fast ejendom skete det ved at en del af betalingen af gården skete gennem aftægtsret på gården. Det ville sige at man som sælger havde ret til at blive forsørget af de nye ejere. Sikringen af forsørgelsen skete gennem oprettelsen af en aftægtskontrakt, hvor det nøje blev beskrevet hvad aftægtsyder skal yde til aftægsnyder.

Herved får man samtidig et godt indblik i, hvad man forbrugte af forskelligt i et næsten pengeløst samfund. En sådan aftale om aftægt indebar som regel, at den nye ejer sikrede den tidligere ejer en bolig i tilknytning til ejendommen, og visse ydelser så længe denne eller ægtefællen var i live, en sådan kontrakt kunne tinglyses som en forpligtelse på den faste ejendom.

I Slangerup Skøde og Panteprotokol har Erik Mortensen fundet en aftægtskontrakt indgået mellem Smedemester i Slangerup, Niels Johansen Schjermacher, og hans søn Smed Hans Nielsen Schjermacher i 1799, en slægt, som for øvrigt levede i Slangerup gennem flere hundrede år.Kirkebøgerne fortæller, at anledningen til denne aftægtskontrakt var, at Niels Schjermacher i Februar 1799 mistede sin kone Lene Hansdatter, der døde 66 år gammel. Niels Schjermacher var selv 60 år gammel og har vel fundet, at tiden nu var inde til at trække sig tilbage og overlade smedjen m.m. til sønnen Hans.

Familien var ikke ukendt med dødsfald. Hans Schjermacher, der den 31.Januar 1798 ved Kongebrev var viet til Maren Andersdatter, måtte allerede den 10.November samme år lægge sin kone i graven på grund af barselsfeber. Folketællingen i 1801, fortæller at Hans Schjermacher er gift for  anden gang med Karen Pedersdatter; men vi skal tilbage til den 16.Marts 1799, hvor aftægtskontrakten tinglyses.

Aftægtskontrakt imellem Niels Johansen Schjermacher, Borger og Grovsmedemester,og hans Søn Hans
Nielsen Schjermacher, Smed og Indvaaner i Slangerup . 

1.  

Et Huus til fri Beboelse, af 5 Fag til Gaden i Svaldergade, vedbygget formeldte min tilkøbte Gaard og ellers tilskødet min Fader af Adolph Appeldorn, Borger og Sadelmager i Frederichsborg, ved Skiøde dateret Slangerup den. 8`de Maji 1787, tinglæst i samme Maaned, den 14`de Maji ved Slangerup Byting.
Dette huus istandsættes straxen eller naar min Fader forlanger samme, af mig Hans Nielsen og paa min Bekostning, saaledes som min Fader seer sig tient og tilfreds med at indflytte og boe i samme og derefter ligeledes Aarlig af mig hans søn, vedligeholdes. Skulle derom opstaa Tvistighed skal Huuset besigtiges af 2`de uvildige og kyndige Mænd af Stedets Byfoged udmeldt og Mangelen efter disses Skiøn af mig istandsættes, og naar disse Mænd derefter kiender Huuset for tjenelig til Beboelse, haver det derved sit forblivende. 

2. 

I bemeldte Huus som være for bestandig, en tienlig og forsvarlig opsadt jern Kakkelovn, et ligeledes af Træe opsadt Sengested med Omhæng; til Sengen 3 Underdyner, en Overdyne og  4`re Hovedpuder, forsvarlig fyldt med Fjederfyld; 3 Par Lagner, hvoraf 2 par Blaarlerreds og et par Hørlærreds Lagner. Dette holdes bestandig og Aarlig vedlige, i brugbar og forsvarlig stand. Klæderne repareret med syning, Fyld og Reenlighed, til nøje for min Fader. De brugende Lagner, engang maanedlig vasket og ligeledes repareret, naar behøves. Naar noget deraf   forslides og bliver ubrugelig og uduelig, da skal nyt i Steden forskaffes og Tvistigheds Tilfælde afgiøres, som efter første artikel.

3.  
 
Beholder min Fader en blaamalet Dragkiste, en rødmalet Klæder-Kiste, et Bord og 2`de Stole, et Hiørneskab og en Kuffert, som han selv ud- og til sig tager. Ligeledes:

4. 

2`de Gryder, en stor Kobber-Potte en ditto mindre, en Kobber Sie, et Pandejern, en Messing Kiedel, en Spand og en Skieppe, en nye Kobber-Thekiedel.  Naar noget af, ved Brug forslides, forældes eller gaar i Stykker, forskaffes min Fader andet og brugbart eller nyt i dets Sted.

5. 

Aarlig til Mortensdag, leveres af mig til min Fader, 3 Tønder Rug, 2 Tønder Byg, 2 Tønder Malt, god og forsvarlig af dette Aars Væxt, i hvilket samme leveres; og naar forlanges af min Fader, skal jeg lade Rugen male til Meel og forskaffe ham saa mange velbagte Rugbrød deraf, som Meelet efter Qvantitet og Skiøn kan bidrage til; ligesaa Byget efter hans bestemmelse leveret i Meel eller Gryn eller begge dele, og Maltet brygget til Øl, samt Øllet efter Qvantitet af Maltet, vel brygget og leveret i Tønde, Fierding eller Flasker, i Huuset til min Fader,efter  hans forlangende. I Tvistigheds Tilfælde afgiøres det, efter 2`de Mænds Skiøn som formeld i  1`ste  og 2`den  Post i denne Kontrakt.

6. 

I Juli Maaned et hvert Aar, leverer jeg min Fader et feed Sviin paa 8 Lispund, 2`de fede Giæs 4 Lispund Oxekiød, 8Pund Smør, 8 Pund Uld og 8 Borger Læs Tørv.  Sviinet besørger jeg slagtet, efter min Faders forlangende og Flæsket ham leveret reenlig og tillavet fersk, røget eller saltet, efter Behag. Giæssene ligeledes og Oxekiødet paa lige maade heelt eller i mindre Deele og Portioner tillavet, alt efter min Faders Godtbefindende.  De 8 Pund Smør leveres paa een Gang, eller efter Forlangende, dog altid sundt og godt, reenlig og veltillavet. Tørvene leveres tørre og settes i Huus til min Fader.  De 8 Pund Uld forfærdiges til Strømper til min Fader paa min Bekostning eller hvad han finder for godt at bestemme det til.

7. 

2`de Tønder Jord eller Sædeland beliggende paa Slangerup Byes Mark, paa Øen kaldet, og som  grændser til Schjermachers Jord mod Østre Skiel, overlades til min Fader til brug og Afbenyttelse, efter godtbefindende for levetid. Efter hans Forlangende, skal jeg dyrke Jorden for ham med Pløjning i rette Tid, saae Sæden derudi af min egen Korn, forsvarligt af hvilken Slags min Fader  forlanger, holde Hævd over samme som mit eget for Ufred og Ødelæggelse, medens Sæden staar paa Marken og naar den er modnet, da til Aarets Tider og rette Tid, efter min Faders Signal,at høste Sæden og besørge det tørt hiemkørt i Straaen og indsadt i Faders eller mit eget Huus, til min Faders videre Disposition og Raadighed.

8.  

Til min Fader betaler jeg Aarlig 10 Rdl. i danske gangbare Penge, til at kiøbe Lys for og til andre smaa Udgifter, hvilke betales i Juli Maaned eller anden Tiid efter Forlangende, ligesom  jeg og holder min Fader Skattefri og i den Deel betaler for ham.

9. 

Den Gield, som efter Panteobligationer hviler paa de af min Fader Niels Schjermacher ved Skiøde af Dags Dato tilkiøbte Eiendomme, paatager jeg mig at betale og derfor holder min Fader Kravs og Skadesløs.

10.  

I fald min Fader finder det for godt at giøre Reise eller Besøg til sine Venner Udenbyes, skal Hest, Vogn eller Slæde efter Behag ikke nægtes ham.

11.  

I Sygdoms Tilfælde, naar min Fader forlanger og behøver det, er jeg villig og pligtig at faae Doctor eller Feltskiær til ham, som og fra Apotheket efter disses Ordination, at forskaffe min Fader de foreskrevne Medicamenter, alt paa min bekostning, ligesom min Fader ellers tilstaaes den fornødne Opvartning efter Tid, tiltagende Alder og Omstændighed, da ham, naar forlanges ikke maa nægtes erholdes en Pige eller Fruentimmer til Opvartning, saasom at holde reen i hans Værelse, rede Seng, feie Gulv, vaske og sye, hente eller lave spise,naar han ei vil spise hos mig selv, og hvilken Pige eller Fruentimmer lønnes af mig.

12.  

Saalænge jeg Niels Schjermacher finder mig fornøyet og tilfreds med at være i Huus og Omgang med fornævnte min Søn Hans og Familie, er jeg ham behielpelig i at forestaae Arbeidet i Smedeværkstedet som tilforn; dog at jeg derude har min fri Villie at arbeide efter Godtbefin-  dende og uden Tvang, Tilsigelse eller Befaling af min Søn eller nogen anden.

13.  

Alt forestaaende svarer jeg Hans Nielsen, til min Fader, saa længe jeg lever, eller Eier og beboer den af min Fader mig tilkiøbte Gaard i Svaldergaden i Slangerup; skulle jeg før min Fader ved Døden afgaae, skal min Kone, naar jeg bliver govt,eller Arvinger, efter min Død, fremdeles udrede og forskaffe forskrevne Ting til min Fader og holde ham Huus og Indboe vedlige og om jeg eller Arvinger selger, frakommer eller afstaaer Gaarden og det Kiøbte til nogen anden, skal, hvem som
bliver Eier af indbemeldte min Gaard, svare og udrede det i denne Kontrakt min Fader bestemte, aarlig og saa længe han lever: Da dette Føderaads Vilkaar skal hæfte paa Stedet som et onus reale  for min Faders Levetid.

14. 

Ved min, Niels Schjermachers, dødelige Afgang og om min Søn Hans Nielsen overlever mig, da skal alt mit Efterladenskab af Huus, Jord, Grunde, Penge , Løsøre tilhøre formeldte min Søn Hans Nielsen og Arvinger alene, undtagen mine Gangklæder, som mine da levende Børn, fælles og lige Deling, deler imellem sig, som de bedst kan enes om.

15.  

Efter min Død bekoster min Søn Hans eller Arvinger, min hæderlige Jordefærd, i lighed med min afdøde Kone Lehne Hansdatters Begravelse, hvorpaa jeg haver Regning.
 
16.  

Til mine 2`de Søskende, min Broder Johan Peder Nielsen Schjermacher, Smed i Giørløse, og min  Søster Anne Kirstine, i Ægteskab med Christen Andersen, Borger og Brændeviinsbrænder i Slangerup , betaler jeg, Hans Nielsen, til enhver  100Rdl.,  tilsammen 200Rdl., straxen eller naar paafordres,  og imidlertid om forlanges derfor stilles Caution, eller giver Panteforskrivning, da mine Søskende  derimod her paategnet, fraskriver sig videre Arveret efter min Fader og at de intet har imod denne  Kontrakt og Skiøde af Dags Dato imellem min Fader og mig oprettet, som og derefter giver Afkald til mig eller min Fader, for Fædrene og Mødrene Arvs Betaling.

17. 

Denne original Kontrakt, som maa tinglæses, beholder jeg Niels Schjermacher og leverer min Søn Hans Nielsen, en ligelydende bekræftet Copie deraf of skal for os paa begge Sider tiene til Norm, Efterlevelse, Opfyldelse og Følge i alle dens Ord og Punkter og til den Ende af os og Vedkommende Underskrives, i Overværelse af Vitterligheds Vidners med Underskrift.

Slangerup, den 16`de Marti 1799.

Hans Nielsen Schjermacher.
Med paaholden Pen

Niels Schjermacher.

Kommentarer fra Forfatterne, Erik Mortensen og John Madsen:

Vi har valgt at bringe teksten med datidens retskrivning eller mangel på samme. Som det ses kan samme ord staves på forskellig måde i samme dokument. Også sproget har ændret sig, men ikke så meget, at vi i dag ikke kan forstå meningen med sætningerne. At det var nødvendigt at udforme aftægtskontrakterne så detaljeret skyldtes helt sikkert, at når blækket var tørt og hverdagens trængsler meldte sig prøvede mange, måske især svigerbørnene, at knibe udenom de lovede ydelser. For de ældre, der jo ved afståelsen af deres ejendom havde mistet magten i familien var det et nødvendigt stykke papir, hvis der opstod splid. Alternativet var jo " at komme på sognet " eller endnu værre ende sit liv i fattighuset.

Ordliste:

Blaalærreds Lagner = grove lagner
Hørlærreds Lagner = finere lagner
Fjederfyld  = fyld af fjer
Sengested med Omhæng  = himmelseng
Dragkiste = skuffemøbel
Haugeplads = køkkenhave
Fruentimmer = voksen kvinde
Straxen = med det samme
Tvistighed = uenighed
Skieppe op Fierding = datidens rummål
Tilforn = før i tiden
Feldskær = kirurg
Lispund = vægtenhed = 8 Kg
Pund = vægtenhed = halvt kilo
onus reale = bevisbyrde
1 Fag = i bindingsværk afstanden mellem 2 stolper

Hotel Marienlyst

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Hotel Marienlyst (oprindeligt Marienlyst Kur- og Søbad) er et hotel der ligger på en pynt i Helsingør lige nord for Kronborg. Hotellet er i dag et anerkendt 4-stjernet hotel med 222 værelser, suiter og lejligheder.Hotellet indeholder to restauranter og to barer. I forbindelse med hotellet er også et casino samt spa og pool.

Historie:

Vekselerer J.S. Nathanson lejede Marienlyst Slot af Helsingør Kommune og åbnede hotellet der i 1859. Slottets orbindelse til kuranstalten ophørte i 1896. Også i 1859 opførtes det oprindelige Marienlyst Kur- og Søbad. Bygningen findes stadig og ligger ud til Strandvejen foran det nuværende hotelkompleks. Hotellet opnåede hurtigt anerkendelse i Europa og blev ofte besøgt af konger og fyrster, og derfor steg den almindelige søgning også.

1897 blev hotellet købt af slagtermester Anders Jensen, som i december 1898 indbød seks arkitekter til at deltage i en konkurrence om et kurhus på Marienlyst. Akademisk Arkitektforening stod for bedømmelsen, og 1. præmie gik til Richard Bergmanns projekt.Anders Jensen lod 1898-1900 Bergmann opføre et nyt og større kurhus.  Stilen var en tilpasset udgave af de hoteller, man finder f.eks. i Tyskland og Østrig. Det placeredes lige ud til vandet og er den centrale del af det nuværende hotel. I 1915 blev en herskabsbolig opført ved arkitekt Poul Holsøe.

Hotellet tiltrak stadig kongelige, også kronprinsen, den senere Kong Frederik VIII. Han gav hotellet privilegier til at drive spillecasino, til at flage med splitflag og benytte kongekrone i sit bomærke. Casinoet var dog begrænset med begrænsning på  beløbenes størrelse.

I 1929 solgte Anders Jensen hotellet til C.C. Klestrup.

Hotellet har bygget til i flere omgange. Blandt andet en svømmehal med bølgeanlæg. Hotellet gennemgik flere kriser i perioden efter 1980, hvor mange danske luksushoteller bukkede under.

I forbindelse med den nye casino-lov i 1990 fik hotellet ret til at drive et egentligt spillecasino. Der opføres et større casino i forbindelse med hotellet.

I 1907 bestilte hotelejer Anders Jensen en bronzestatue af Holger Danske, som stod ved indkørslen til hotellet. Billedhuggeren H.P. Pedersen-Dan skabte først en stor  gipsfigur, som dannede grundlag for støbeformen til den rigtige statue. Denne gipsfigur blev placeret i Kronborgs kasematter, og blev langt mere berømt  end den færdige statue. I 1985 var gipsfiguren så ødelagt af fugt, at den blev  udskiftet med en kopi i beton.

Eksterne kilder/referencer:

Hotel Marienlysts hjemmeside

Helsingør Leksikon Hotel Marienlyst

1.↑ Architekten: Meddelelser fra Akademisk Architektforening, (1899), bind 1, s. 218.

2.↑ Architekten: Meddelelser fra Akademisk Architektforening, (1918), bind 20, s. 89. 

Texten er hentet fra Wikipedia, og tilrettet.

Hentet på FrihedsMuseets database over Frihedskæmpere.

Litteratur
1) "Men her sker jo intet" Allan Huglstad 153.
I denne bog er der dukket et navn op som vi heller ikke kan placere, da det ikke har været muligt at få flere oplysninger, end det nedenstående.


Egon Schiermacher, pantefoged i Kalvehave, menigt gruppemedlem i Militærgruppe - I Knud Jørgensens ventegruppe. Han undgår arrestation 28/12 44 i forbindelse med oprulningen af MB i Præstø og Knud Jørgensens arrestation. Han går under jorden, tilknytning til MB uvis efter 28/12.  Er under Region V (Sjælland). 

++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++
Fra Langebæk Arkiv har vi fået følgende oplysninger:

"Egon Schiermacher Jensen

Han var i 1943 revisor og senere pantefoged i Kalvehave Kommune fra 1944 - 47. 

Han  boede:  Bygaden 53, Gl. Kalvehave 4771 Kalvehave"


Mvh.  Geert A. Nielsen
Arkivleder: Langebæk Lokalhistoriske arkiv

Noget skulle man jo leve af, og alle kunne jo ikke føre traditionen med at blive Smed videre, selvom mange valgte det fag, til gengæld for en lavere løn, tog man så en fornemt lydende titel; og i et blad "Kvinders Valgret", indrykkede den gode Hr. Jensen-Schiermacher denne annonce.
Jeg gad godt vide hvad disse kvinder har tænkt, men man skulle jo skaffe mad på bordet.




Annoncen er hentet på "Kvinfo.dk"

Børge Frederik Schirmacher Jensen ( dåbsnavn ) som blev til:

Børge Schirmacher Jensen  af én eller anden grund, dog er det  ikke usædvanligt at navnet "ændres" med tiden, men han var en driftig visionær herre i Gladsaxe skolevæsen fra ca.1946 til omk. 1975.
Før det var han skolelærer og 8 år forstander på "Værnebørnenes Ferie og Frilandsskole  Kalvehave Havnevej 2 (1930-1938)" samtidig sad han i byrådet 1937; han var socialt og kulturelt engageret i kommunale forhold.

Næsten alt om Børge er "LÅNT" fra Gladsaxe-Arkiverne, og flere andre arkiver med relation til Gladsaxe Kommune.


 

På et forretningsudvalgsmøde 28. august 1947 hos lederen
af GKF, Schirmacher-Jensen, blev det besluttet, at der
i vedtægterne skulle ske en navneændring fra Arbejdernes
Oplysningsudvalg til AOF Gladsaxe.

Gladsaxe Lokalhistoriske Forening nåede at få den sidste
rundvisning og hele historien om Ungdomsskolen fra den spæde start i 1942/43, fortalt af skolens første selvstændige
inspektør lærer Jens Thind Andersen, der kom til skolen
i 1960 som leder af ungdomsskoleholdene under
Gladsaxe Kommunes Aften – og Ungdomsskole, og senere
i 1967 overtog ledelsen af Ungdomsskolen efter
Børge Schirmacher Jensen der havde ledet skolen siden 1948.

  1960 - Tilbud om tekn. og udvidet tekn. FORBEREDELSESEKSAMEN

(B. Schirmacher Jensen)

Fra 1960 gav lovgivningen tilladelse til, at aftenskolerne kunne tilbyde egentlig eksamenspræget undervisning. I folkeskolen var ordningen vedr. teknisk og udvidet teknisk forberedelseseksamen blevet prøvekørt med succes. Nu var det aftenskolernes tur. Der blev tilbudt de traditionelle fag, som var skitseret i lovgivningen. Det var naturlære og engelsk, der kom først. Kurserne fik tilslutning af unge og voksne. Ideen var, at deltagerne kunne sammenstykke enkelte fag til en hel eksamen.

Efter ganske få år, blev det besluttet politisk, at det fremover var oplysningsforbundene, der havde retten til at gennemføre forberedende undervisning. Hermed måtte aktiviteten ophøre ved Fortsættelseskursus. Undervisningen fandt sted på Buddinge skole, Buddinge Hovedgade 81.

Tilladelsen til at gennemføre kurser overgik til Oplysningsforbundenes Forberedelseskursus, hvis leder var Lars Kristensen.

Læs om kompenserende specialundervisning - år 1968 på http://www.danskoplysning.dk